Bagværk
Boller med aronia
Grove boller, hvor der er plads til det, der ellers ville ryge ud: nye skud skvalderkål fra haven og de kerner og skind, der bliver tilbage, når man har trukket te på aroniabær.
Det skal du bruge
- 3 dl lunken væske (surmælk, mælk eller vand)
- 120 g plantemargarine
- 2 æg
- 50 g gær
- ½ tsk salt
- 2 spsk sukker
- 1 håndfuld nye skud skvalderkål (skylles godt og snittes fint)
- Kerner efter hvad du har (evt. også teresterne fra aronia: kerner, skind og frugtkød)
- 2 dl havreklid
- Proteinrigt mel til dejen har passende konsistens
Sådan gør du
- Lun væsken, så den er håndvarm.
- Smelt plantemargarinen og rør den i væsken.
- Smuldr gæren i og rør til den er opløst.
- Tilsæt æg, sukker, salt, skvalderkål, kerner og havreklid.
- Rør eller ælt mel i lidt ad gangen, til dejen er smidig og slipper skålen.
- Ælt dejen grundigt og lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse.
- Slå dejen ned, form til boller og læg på bageplade med bagepapir.
- Lad bollerne efterhæve til ca. dobbelt størrelse.
- Bag ved 200 grader i ca. 10–15 minutter, til de er gyldne.
Tip. Skvalderkål skal plukkes som nye, lysegrønne skud. Ældre blade bliver seje og bitre.