Opskrifter med aronia

Aronia smager markant. Den friske syre rammer først, og bagefter kommer den tørre, sammensnærpende fornemmelse, man også kender fra kraftig rødvin og stærk te. Det er præcis derfor, bærret er så brugbart i køkkenet: det kan noget, en sød frugt ikke kan. Det skærer igennem.

Tre ting balancerer syrligheden, og du kan skrue på dem hver for sig:

• Sødme — honning, sukkerlage, en moden banan, en dadel. Sødmen tager kanten af syren uden at fjerne farven.
• Fedt — olie, yoghurt, fløde, nøddesmør. Fedtet lægger sig som et lag over den tørre eftersmag og gør den blød.
• Salt — et lille nip. Det lyder forkert i en dessert, men det er dét, der får smagen til at samle sig.

Hvor meget du skal bruge, afhænger af, om du bruger saft, tørrede bær eller pulver. Saften er den mildeste af de tre. De tørrede bær og pulveret er koncentrerede — vandet er væk — og der skal derfor mindre til.

Derfor koger vi ikke saften

Vores aroniasaft er koldpresset, altså udvundet uden unødig opvarmning, netop for at holde på den mørke farve og den friske syre. Koger man den bagefter, giver man den varmen tilbage, og så bliver farven mattere og syren rundere og mere kogt i smagen. Derfor er alle opskrifterne her bygget, så saften kommer i efter varmen — eller slet ikke i nærheden af den.

Skal du bruge friske bær fra din egen busk til saft, syltetøj, tærte eller kage, ligger de opskrifter på vores gamle side, staudeengen.dk. Her på siden holder vi os til det, du kan lave med de færdige varer.

Saften er det mest anvendelige, hvis du vil have aronia ind i hverdagsmaden — den kan både drikkes, røres i og hældes over. Tørrede bær og pulver er til bagning, morgenmad og de opskrifter, hvor der ikke må komme mere væske i. Frugt-teen er sin egen ting: koffeinfri, så den kan også drikkes sent.

På siden om bærret kan du læse, hvorfor saften er så mørk, hvordan den bliver presset, og hvor længe den holder — både uåbnet og efter åbning.